Vi oplever i øjeblikket problemer med Dankort og MobilePay. Benyt venligst faktura som betalingsmetode i stedet.

 
0
0,00 DKK
0
16-05-2018

3R Kontor - CSR Rapport 2017

Bæredygtige forretningsmodeller skal dokumenteres

En bæredygtig forretningsmodel skal kunne dokumentere den forskel, den skaber i verden. Derfor udgiver 3R Kontor hvert år en CSR rapport, som viser årets resultater af forretningens ansvarlige værdier.


Dokumentation på bløde værdier er altafgørende

Grønne principper, bæredygtig udvikling, ansvarlig værdikæde. Kært barn har mange navne. Den seneste tid fylder fraser, der spiller op ad den bæredygtige dagsorden, mere og mere i virksomheders retorik om sig selv. Men hvad betyder det egentlig, når en forretning tager den grønne hat på? I 3R Kontor har vi netop udgivet vores CSR-rapportering for 2017. Vi laver rapporten hvert år, fordi vi ser dokumentation som altafgørende for, at vi kan tale om vores bæredygtige forretningsmodel med troværdighed.

”Hvert år laver en vi CSR-rapport, selvom vi med virksomhedens størrelse ikke er forpligtet til det rent juridisk. Dels fordi vi ønsker at bevise, at det er muligt at lave en positiv forretning uden at gå på kompromis med social og miljømæssig ansvarlighed. Desuden skal det være muligt for vores kunder at se forskel på de virksomheder, der tager ansvar og de, der ikke gør.” fortæller genbrugsvirksomhedens direktør Steffen Max Høgh.

Møbeldonationer gavner miljøet

I 2017 donerede vi 12.280 stykker brugte møbler væk – møbler, der under normale omstændigheder var blevet smidt ud. Donationerne gavner miljøet, fordi de mindsker merproduktionen af nye møbler og dermed sparer CO2 udledning. I CSR-rapporten har vi udvalgt forskellige typer møbler, hvorpå 3R Kontor viser miljøbesparelsen i kg CO2 ud fra en estimeret beregning.

Når det eksempelvis gælder de 3.348 stk. stole vi donerede 2017, har vi sparet miljøet for en skadelig CO2 udledning på 126.132 kg CO2. Det svarer til at spare miljøet for 352 flyveture tur/retur fra KBH til Mallorca. Heri er også beskrevet metoden til udregningerne, så ingen er i tvivl om, hvor tallene kommer fra.

Samfundsansvarlig investering i viden

3R Kontor ønsker også at bidrage til samfundets udvikling i en bæredygtig retning. Her ser vi cirkulær økonomi som en nødvendig tankegang for en grøn omstilling. Vi valgte derfor i samarbejde med Holmris B8 at alliere os med akademikernes verden, og investere i forskning på netop dette område.
Derfor blev ErhvervsPhD Heidi Kristensen ansat i efteråret 2017. Heidi, der er Civilingeniør i Miljøledelse og Bæredygtighed, fokuserer de næste 3 år frem sin forskning på cirkulær økonomi og undersøger mere specifikt dens potentiale i offentlige indkøb. Et samarbejde alle parterne venter sig meget af de kommende år.

3R Kontor - CSR Rapport 2017

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev