Kontakt os påTlf. 75 62 24 00
0
0,00 DKK
0

Forskellen på nyt og brugt.

Intro

Du sidder sikkert nu og tænker på om dine næste kontormøbler skal være nye eller brugte, men er i tvivl omkring hvad du kan forvente dig af brugte møbler?

Frygt ej, du er ikke den eneste, og jeg vil her prøve at forklare lidt omkring fordele og ulemper ved brugt i forhold til nyt når vi snakker kontormøbler.

Standen

Noget rigtig mange folk spørger os omkring, er standen på brugte kontormøbler. Og der er desværre ikke er fast svar til dette spørgsmål. Standen på varen kommer an på hvordan den tidligere ejer har behandlet møblet.

Tit så er standen på produktet afspejlet i prisen når der er snak om almindelige møbler. Er der et designer navn på, vil prisen ofte værer højere end hvis der ikke er noget navn på.

Dog kan du være sikker på at når du køber brugt, får du også et møbel der fungerer. Firmaer har en forskellig grænse for hvornår en vare er for brugt til at sælge igen, så her kan jeg kun snakke for de kontormøbler vi sælger.

Når vi får et møbel ind, bliver det gennemgået for evt. fejl, mangler og skader. Hvis produktet er OK, bliver det lagt på hjemmesiden og solgt. Hvis produktet ikke er OK, har bliver det tilbudt til vores store donationsnetværk, som kan komme og hente møblet gratis. Er møblet helt ødelagt, bliver det skilt fra hinanden og sorteret inden det ryger på genbrugspladsen.

Dette giver os blandt andet mulighed for kun at ligge de bedste varer på hjemmesiden, da vi har gode muligheder for at komme af med de knap så gode på andre måder. Donationsnetværket er bl.a. også det der adskiller os fra andre firmaer som handler med brugte kontormøbler.

Prisen

En åbenlys grund til at overveje brugt fremfor nyt, er selvfølgelig at der er mange penge at spare. At skulle købe nye kontormøbler kan hurtigt blive en dyr omgang, der tager en stor bid ud af budget kontoen. Derfor er det jo rart at der er alternativer til dem der ikke har uanede mængder af recourser til nye kontormøbler.

Kan man klare sig med små ridser og mindre brugsspor, ja så kan man altså få et nyt kontor for næsten igen penge, i forhold til at skulle købe det nyt.

Udvalg

En af de store udfordringer ved brugte kontormøbler, er at man kun har et begrænset antal på lager, og når de er solgt, så er det svært at skaffe flere.

Skal man bare have 1 stk af det man leder efter, er det nemt nok. Men så snart man skal have flere, så skal man forvente at man må gå på kompromis med nogle ting, for at få det man gerne vil have. Det er ikke sikkert der lige er 10 af de hvide på lager, men så er der måske 10 af de grå, og så må man vurdere om det kan bruges i stedet.

Finder du hos os ikke lige det du leder efter, så er du meget velkommen til at kontakte os, så kan vi fortælle om vi har nogle ting på vej ind som kunne have interesse for dig.

Har du spørgsmål omkring noget som jeg ikke har dækket i denne guide? Så er du meget velkommen til at kontakte os, så svarer vi gerne på dine spørgsmål.

Tilbage til oversigten
Copyright © 2018 HOLMRIS B8. All rights reserved.